onsdag den 22. februar 2012

Surdej og hvad dermed følger!


Som lovet kommer her et indlæg om min surdej. Sådan en surdej har nemlig sit helt eget liv. Egentlig er det jo det der er meningen med en surdej, at den netop udvikler sig, så den næsten ér levende. Den skal være fyldt med gode mælkesyrebakterier, som er med til at frembringe kornets gode smag i brødet, når man bager.
At lave en god surdej tager et stykke tid. Først skal den stå og blive klar og efterfølgende skal den holdes ved lige, hvilket vil sige, at den skal passes og plejes.

I sommers forsøgte jeg mig et par gange, men måtte opgive, fordi det var for varmt i vejret. Nu har jeg så været igang igen og denne gang er det lykkes.
Min surdej er, ifølge Meyer, det man kalder en biga. Den er meget tynd og består af vand, hvedemel, grahamsmel og rugmel. Den skal stå 10 dage, hvor der piskes i den hver dag, inden den er klar til brug. Derefter skal der piskes hver eller hver anden dag. Opskriften finder du her.
At have en surdej er altså lidt af et arbejde, tilgengæld giver det meget velsmagende brød, der også får en fin krumme.

Tilsidst vil jeg indrømme, at der i kølvandet på en passioneret hobby kan forekomme skøre indfald. Dette brugte jeg som undskyldning, da jeg medbragte min surdej fornylig hvor vi var på kroophold efterfulgt at tre dage i sommerhus (der skal som sagt piskes i dejen hver dag og nu hvor det var lykkedes for mig at lave en, skulle den endelig ikke ødelægges)!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar