mandag den 10. december 2012

Klejner

Helle og jeg lavede/kogte klejner i weekenden, og I skal da ikke snydes for opskriften, fordi de blev virkelig gode!
De færdig kogte klejner
 Du skal bruge:
3 æg 
150 g sukker 
150 g lunken margarine (smeltet) 
1 tsk. kardemomme 
revet skal af 1 citron - gerne en stor citron 
3 spsk fløde - du kan sagtens bruge fløde der har været frossen 
500 g mel 
1 lille tsk. hjortetaksalt 

1 kg palmin og noget brunpapir til kogningen 

Æggene piskes sammen med sukkeret. I æggemassen røres den lunkne margarine. Derefter røres kardemomme, citronskal, fløde, hjortetaksalt og mel godt i. Det er nemmest at røre med en grydeske til sidst og slutte af med at ælte med hænderne.
Sat dejen på en ren tallerken, og lad den hvile mindst 1 time i køleskabet, inden den rulles ud, skæres ud og vrides.

Varm palminen op i en gryde. Hvis man har mulighed for at stå udenfor eller i en garage når klejnerne skal koges, slipper man få at hele huset lugter af det, når man er færdig. Hvis ikke så sørg for at emhætten kører på fuld tryk.

Kog klejner 6-8 stykker af gangen, sådan at du kan følge med til at tage dem op med en hulske og lægge dem på det brunpapir. Det brune papir kan med fordel ligge oven på noget avis.

Lad klejner køle af, og kom dem i en kagedåse.

Det palmin som er tilbage i gryden kan evt. blandes med fuglefrø, sådan at fuglene også får glæde af klejne-kogningen, i stedet for bage at smide palminen ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar