fredag den 26. april 2013

Hveder #2

I går da jeg stod op troede jeg, at jeg skulle være i skole til kl. 13.20. Da jeg så kom på nettet, viste det sig at det kun var til 9.50! Så ved man bare det bliver en god start på bededagsferien.
Lige pludselig havde jeg fået foræret noget ekstra tid, og jeg havde alligevel tid til at bage hveder.
Jeg besluttet mig for at finde en ny opskrift, fordi jeg godt kan lide at prøve mig lidt frem. Tænk nu hvis de her er bedre! :o)

Jeg har fundet inspiration fra denne opskrift, men justeret til min egen lille opskrift.
Du skal bruge:
100 g smeltet smør/margarine
4 dl mælk
1 dl surdej
50 g gær
2 tsk salt
2 tsk stødt kardemomme
2 spsk sukker
2 æg
850 g mel ca.

Gæren røres ud i det smeltede smør, som er blandet med mælk og surdej. Tilsæt nu salt, kardemomme, sukker og æg. Rør det ud. Kom melet i, gerne af det par omgange. Jeg æltede dejen på min elskede røremaskine ca. 5- 10 min. Lad dejen hæve en time til halvanden. Form 24 boller af dejen og ligge dem tæt i en bradepande.
Åben den kolde ovn, sæt et ovnfast fad i bunden og hæld kogende vand i fadet. Sæt hvederne ind i midten af ovnen og luk ovnlågen. Du skal ikke tænde ovnen endnu. Lad hovederne stå her og ''damphæve'' i ca. 30 minutter. Tag hvederne og fadet ud. Tænd ovnen på 200 grader. Når ovnen er varm sættes hovederne ind igen og bages i 15-20 minutter.

Jeg synes at hvederne blev gode, men jeg husker det som at jeg bedre kunne lide Meyer's hveder som jeg bagte sidste år. Dog har jeg lært den nye måde at hæve brød på, og det er jeg glad for.

Tips:
Du kan erstatte surdejen med vand, mælk, a38 eller hvad du lige synes passer.
Du kan også bage bollerne som almindelig boller og evt. undlader kardemommen.
Måden at ''damphæve'' på kan også bruges på andet bagværk. Prøv dig frem. 

Beklager den sene udgivelse af dette indlæg - jeg har haft problemer med at lægge billedet ind. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar