onsdag den 26. juni 2013

Jordbærtærte

I søndags holdte vi Sankt Hans aften, og vi havde inviteret en håndfuld gæster. Vi havde gjort det så smart at man hver især skulle have noget med til aftensmaden.
Det eneste jeg selv stod for var lidt smør, nogle flutes, borddækning og så denne jordbærtærte til dessert.
Den færdige jordbærtærte, og min første hjemmelavede af slagsen.
Opskriften virker måske lidt uoverskuelig, men når man først er i gang går det nemt. Jeg bagte bunden dagen før, så den bare skulle pensles med chokolade og pyntes på dagen.

Opskriften er som følger:
Mørdejen:
100 g smør
150 g mel
50 g flormelis
1 æg

Smøret smuldres sammen med melet, flormelis sigtes i og til sidst tilsættes ægget. Det røres en ens artet masse og sættes på køl mindst 30 minutter.

Mazarinmassen:
150 g marcipan
100 g sukker
2 æg
100 g blødt smør

Marcipan og sukker røres sammen. Smøres røres i, og herefter æggene et af gangen. Melet kommes i til sidst.

Beklæd nu tærteformen med mørdejen og derefter mazarinmassen. Bag den ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Vaniljecreme:
2 æg
30 g maizena
75 g sukker
2 tsk vaniliesukker
½ l. minimælk

2 dl fløde, pisket til skum til at vende i den afkølede creme.

Æg og maizena piskes, vanilie og sukker tilsættes. Pisk mælk i, og kog cremen op til den er tyk. Køl cremen af og vend den med pisket fløde skum.

Desuden:
ca. 100 g mørk smeltet chokolade
mindst 500 g jordbær, gerne flere.

Smelt chokoladen og pensel det på bunden. Fordel cremen på bunden. Jeg brugte ikke al cremen. Rens jordbærene og læg dem på tærten som du har lyst.
Efter min smag var der for få jordbær på min tærte. Den måtte også gerne have været i køleskabet inden servering, men ellers smagte den dejligt. Og jeg bager den helt sikkert igen.
Måske med en ny cremeopskrift næste gang, da den smagte lidt af maizena. Det vil tiden vise :o)

Jeg er så heldig at have en masse jordbær i haven, og jeg har allerede plukket 4 kg. Mums, det er så lækkert!
En skål fuld jordbær fra haven.

søndag den 23. juni 2013

Bananpandekager

Idag lavede jeg disse lækre bananpandekager efter Anne au Chokolats opskrift. Jeg undlod blot at tilsætte kanel.
Pandekagerne blev virkelig lækre og meget bedre end dem jeg tidligere har forsøgt mig med, måske fordi jeg denne gang tilsatte boghvedemel hvilket hjælper til at binde massen bedre sammen, måske fordi jeg huskede at stege dem ved middel varme (de andre gange har jeg nok haft lidt for meget blus på panden).
Pandekagerne hævede flot op, var nemme at vende og smagte skønt sammen med rabarberkompot.

torsdag den 13. juni 2013

Rabarberkompot

Den røde farve fra rabarberne er simpelthen fantastisk.
Forleden dag kom naboen over med et bundt vin-rabarber og det sagde jeg selvfølgelig ikke nej tak til.
Jeg besluttede mig for at lave rabarberkompot på følgende måde:

Rabarberkompot

  • 400 g (vin)rabarber 
  • ca 250 g sukker (jeg puttede 280 g sukker i, men synes det blev lidt for sødt)
  • 1-1.5 stang vanilje 
Rabarberne skæres i 1-2 cm stykker og kommes i en gryde hvor sukkeret drysses over. Lad det trække i mindst en time sammen med vaniliestang. Jeg brugte en halv stang vanilje hvor jeg skrabte kornene ud og tilsætte både dem og stangen. Desuden brugte jeg godt en halv stang uden korn (se tips nedenfor).

Når rabarber, sukker og vanilje har trukket, koges det langsomt op ved svag varme. lad det simre til rabarberne er møre, jeg tror mine fik ca 10 minutter.

Kompotten er herefter færdig. Jeg foretrækker den afkølet. Den kan spises som den er, laves til rabarbertrifli eller som jeg har gjort de sidste par dage - tilsat et par skefulde til min morgenyoghurt.


Tips - vaniljestænger
Når jeg laver mad og der kun skal bruges korn fra vaniljestænger, gemmer jeg resten af stænglen i et glas med lidt sukker. På den måde har jeg altid vaniljestænger der kan koges med i fx rabarberkompot. Ligeledes kommer sukkeret i glasset også til at smage vanilje og det er derfor perfekt i fx en hjemmelavet iskaffe

tirsdag den 11. juni 2013

Familien bål..


...er nu fuld endt! Jesper og jeg, har som den sidste del af familien får lavet en bålplads.  Alle mine søskende har og mine forældre. Vi er ret begejstret for at have bål i Familien Bål, og kan nærmest ikke ses uden at der skal tændes et. Inden for den sidste måned ca. har vi fejret 3 fødselsdage og til alle fødselsdagen havde vi bål.

 Det er vores ene svigerinde Malene der har døbt os Familien Bål, og jeg er helt pjattet med det!! :o)Vi var til hendes fødselsdag i lørdags, hvor aftensmaden skulle tilberedes over bål ved fælles hjælp.

Bålmenuen stod på:
- Nye kartofler i sølvpapir - bagt i gløderne
- Majskolber bagt i gløderne
- Svinemørbrad pakket i saltdej og bagt i gløder

Jesper og jeg kommer helt sikkert til at lave mad over bål i løbet af sommeren, og jeg glæder mig som et lille barn. Der er bare noget helt specielt ved det. I går aftens var den ene naboknægt med til at indvie vores nye bålplads. Vi bagte snobrød, stegte pølser og ristede skumfiduser med mariekiks. Det var en fantastisk stille, lun og smuk aften, så vi nød det i fulde drag alle mand, også Rana.

Glæd jer til blogindlæg om bålmad - jeg garantere, at der både vil være vellykket og knap så vellykket mad på programmet. Det er charmen ved bålmad. ;o)

mandag den 10. juni 2013

Rugbrødslagkage

Som jeg lovede for noget tid siden kommer her opskriften på rugbrødslagkagen fra Helles fødselsdag. Opskriften er til ca. 10 personer.

Lagkagebunde:
6 æg
150 g sukker
200 g rugbrød (jeg brugt med kerne, hvilket gjorde bunden lidt porøs)
2 spsk kakao
1 spsk kartoffelmel
2 tsk bagepulver
50 g finthakkede hasselnødder
Flydende margarine el. lignende til formen

Fyld:
½ l piskefløde
1 glas solbærmarmelade (ca. 2 dl)
150 g chokolade
30 g hasselnødder

Sådan laver du rugbrødslagkage:
Tænd ovnen på . Læg bagepapir i bunden af springformen og smør kanterne.

Lagkagebunde: Del æggene i blommer og hvider. Pisk sukker og æggeblommer hvidt med en elpisker. Tilsæt fintrevet eller fint smulret rugbrød, kakao, kartoffelmel, bagepulver og finthakkede hasselnødder.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen lidt af gangen. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 45 min. ved 180°.  Lad kagen køle af, og del den i 2 eller 3 bunde.

Fyld: Pisk fløden til blødt skum. Hak chokoladen groft og vend det i flødeskummet, gem lidt chokolade til pynt.

Læg lagkagebundene sammen, ved først at smøre solbærmarmelade på bunden og så chokoladeflødeskummet. Skummet skal fordeles mellem lagene og på toppen.
Pynt med hakket chokolade og nødder, og server den færdige rugbrødslagkage straks eller stil den i køleskabet. Jeg serverede med det samme, så ved ikke hvordan den bliver hvis den står først.

Tip: Du kan nemt bage bundene og fryse dem ned. Tag da kagen op dagen før du skal bruge den, og lad den tø op på køkkenbordet. Del den i bunde og lag den sammen. 

fredag den 7. juni 2013

Ansigtszoneterapi

- Dette indlæg er sponsoreret, og meningen er helt min egen.

Mandag aften var jeg i Grindsted og få ansigtszoneterapi hos Klinik H.
Jeg synes virkelig at det er en lækker måde at slappe af på og give sig selv lidt luksus.
Sådan en behandling som jeg fik varede 30 minutter, og hvert eneste minut er en fryd med "nus" i ansigtet.

Ansigtszoneterapi er godt til mange ting, man kan læse om på Klinik H. For mig virker det afstressende og så giver det mig velvære.

Jeg vil helt klar anbefale at prøve det, da man ikke rigtig kan forklare den følelse det giver i kroppen. Det er bare rart og helt vildt afslappende.

Helle har Klink hjemme ved hende selv og har tider om aftenen og i weekenderne, hvilket jeg synes er rart, da det passer bedre ind i min hverdag at kunne forkæle mig selv om aftenen end f.eks. lige efter skole.
Hun laver også andet ting end ansigtszoneterapi, f.eks. massage. Mmmm, det er hun også god til.

Jeg har desværre ikke noget billede, men forestil dig total afslapning, luksus og stille musik.