søndag den 15. marts 2015

Patchwork babytæpper

I de 5 måneder jeg gik sygemeldt herhjemme, genfandt jeg min lyst og energi til at få syet. Jeg blev bevidst om hvor mange gode ting det giver mig, at tage mig tid til at være kreativ og lave de ting jeg godt kan lide. Det har ført til at jeg har fået syet en masse, primært baby ting, fordi det er overskueligt og altid godt lige at have lidt i gemmerne til barselsgaver! :o)

Disse tæpper er inspireret af en dygtig kvinde som har bloggen Laralil, hun laver nogle rigtig flotte ting og har nogle meget gennemarbejdede og nemme DIY's på baby/børne-tøj, og tilbehør.
Skulle du have fået lyst til at prøve kræfter med sådan et tæppe, så kan du se en DIY her.

Mine firkanter er kun 15x15 cm, for det passer med min skærelineal, og det er meget praktisk.
Jeg har gjort præcis som hun viser, inden i tæppet har jeg noget af en IKEA sommerdyne, som jeg har klippet i, så den passende i målene.

Det ene tæppe har jeg overlocket rundt i kanten som afslutning og den anden har fået kantbånd. De giver to helt forskellige udtryk, og jeg kan lide begge. Det nemmeste er hele sikkert ''bare'' at overlocke rundet og få et lidt råt udtryk, mens kantbånd giver et rigtig fint afrundet/perfekt udtryk.

Tæpperne kan vasket ved 60 grader og tørretumbles, hvilket har sine fordele, når man har små børn.




lørdag den 14. marts 2015

Kyllingeret med hvidkålsstrimler


Det er faktisk næsten et år siden at jeg lavede denne ret til aftensmad, men jeg kan stadig huske hvor dejligt det smagte, en lun forårs aften på terrassen, så jeg må dele opskriften med jer.

Du skal bruge til ca. 3-4 personer:
400 g kyllingefilet skåret i tern
1 løg
3 fed hvidløg
1 bnt. forårsløg
1 peberfrugt
400 g friske championer
1 ds. hakket tomat
1/4 l. fløde eller madlavningsfløde
Paprika
Salt og peber  
Majsstivelse og vand til jævning

Hvidkål eller pasta til.

Orden alle grønsagerne, og snit dem som du foretrækker det. Svits kyllingen i lidt olie, jeg bruger er sauterepande. Kom løg, forårsløg og hvidløg i og lad det svits med lidt, inden peberfrugt og champion kommes i. Så tilsættes de hakkede tomater, fløden og krydderier. Lad det simre 5-10 minutter, mens du dækker bord. Smag til og jævn sovsen, hvis du synes den er for tynd.
Server med pasta eller hvidkål i strimler, du lige har stegt på panden. Se billedet.